Filokurve med tigerrejer

(6 personer)

75 g. optøet frossen filodej (2-6) plader
20 g. smør – smeltet
 
Fyld med tigerrejer

½ agurk (Ca. 200g)
20 g. smør
250. rå tigerrejer med halevifte
1 spsk finthakket frisk rød chilipeber
1 lille hakket fred hvidløg
3 spsk hakkede citronmelisseblade
¾ tsk groft salt
1½ dl. Creme fraiche
 
Tilbehør
Limefrugter i både

 

Filokurve

Form, af alufolie, 6 kugler på størrelse med mandariner. Læg alukuglerne på en plade med bagepapir.
Fold filodejspladerne ud og dæk dem med et vådt klæde, så dejen ikke tørrer.
Pensl pladerne med smør. Skær dem i 24 stykker (a ca. 12 x 12 cm).
Læg 4 stykker dej (i stjerneform) oven på hinanden.
Læg "stjernerne", med smørsiden nedad, henover alukuglerne.
Form "stjernerne" til kurve med flade bunde.
Bag filokurvene midt i ovnen
Ca. 12 min. ved 200° - traditionel ovn.

Fjern forsigtigt alukuglerne, når kurvene er bagt.
Fyld med tigerrejer
Del agurken på langs og fjern kernerne. Skær agurken i ½ cm tykke skiver.
Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
Svits rejerne i ca. 1 min. og tilsæt agurk, chili og hvidløg.
Svits i yderligere ca. 1 min. og vend citronmelisse og salt i. Smag fyldet til.

Stil de bagte filokurve på portionstallerkener.
Fordel først det varme fyld og dernæst cremefraiche i kurvene.
Server med limefrugt i både.

Filet af gris med bacon - stegt som vildt

(6 personer)

  1-1½ kg filet fra gris med 3 mm fedtkant og uden ben
150 g bacon i skiver
Salt
Peber
1-1½ dl vand
1 kvist timian

Tilbehør
1 kg ovnstegte kartofler
4-6 halve pærer med tyttebær
250 g ristede svampe, evt. champignon
Sovs
40 g smør eller margarine
50 g hvedemel
5-6 dl letmælk
Salt
Kulør
½-1 dl piskefløde
1 spsk ribsgelé eller syltede tyttebær
1 tsk Danablu

 1.    Skær kødet i skiver uden at skære helt igennem.
2.    Læg ½ skive bacon i hvert snit.
3.    Læg kødet i en lille bradepande.
4.    Krydr med salt og peber.
5.    Sæt stegen midt i en kold ovn.
6.    Tænd ovnen på 180 grader.
7.    Steg kødet i bradepanden i alt ca. 1 time.
8.    Tag kødet ud af ovnen.

Sovs
1.    Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
2.    Tilsæt mælken lidt efter lidt og kog saucen igennem under omrøring.
3.    Smag sovsen til med salt og giv den et par dråber kulør.
4.    Hæld sovsen over kødet, hæld 1-1½ dl vand ved og læg en timiankvist i bradepanden.
5.    Si skyen fra kødet ned i en gryde, tilsæt piskefløde og kog saucen igennem.
6.    Smag til med salt, ribsgelé og Danablu.

Tilbehør:

Kartofler
1.    Skær kartoflerne ud i både.
2.    Fordel dem i et ildfast fad beklædt med bagepapir.
3.    Bag dem i ovnen i 40 minutter eller til de er blevet gyldne.
4.    Krydr med salt

Pærer med tyttebær
1.    Anret de halve pærer fra dåse med en tsk. tyttebærmarmelade.

Ristede svampe
1.    Rist svampene ved høj varme på en pande i 1 tsk. olie

Mandel-appelsinkage

(6-8 personer)

 4 æg
125 g sukker til kagen + 100 g til sirup
4 økologiske appelsiner (skal + saft)
1 økologisk citron (skal + saft)
2 tsk. orangeblomstvand
125 g mandelmel
25 g mel
1 tsk. stødt kanel
100 g mandelflager
lidt flormelis til pynt
Tilbehør
1 bæger creme fraiche
1/2 tsk. kanel
2 spsk. flormelis
skal af 1 appelsin

Beklæd en springform med bagepapir, Jeg plejer at klippe en cirkel ud efter bunden og lave et bånd til siderne. Forvarm ovnen til 180º.
Del æggene i hvider og blommer. Bland æggeblommer og sukker til en tyk og cremet blanding. Riv skallen af de 4 appelsiner og bland det i æggemassen. Tilfør mandelmel, mel og kanel i æggemassen og bland godt sammen.
Pres saften ud af 2 appelsiner samt citronen og bland det i dejen. Tilfør herefter orangeblomstvand.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Hæld dejen i formen og bag den i ca. 35 til 40 minutter.
Mens kagen er i ovnen, laves siruppen. Pres saften af de resterende 2 appelsiner i en gryde, tilfør 100 g sukker. Lad blandingen simre i 10 min.
Tag den færdigbagte kage ud af ovnen og lad den afkøle i 10 minutter i formen. Vend herefter den let
afkølede kage ud på et smukt rundt fad og fjern bagepapiret.
Hæld siruppen henover kagen.
Bag mandelflagerne på en bageplade beklædt med bagepapir i ovnen, til de begynder at tage let farve, ca. 6-10 min.
Fordel herefter mandelflagerne ud over kagen og drys afslutningsvis lidt flormelis over kagen.
Bland ingredienserne i cremefraichen og server.

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden