Suppe med fennikel og tomat med pernod

(4 personer)

 4 spsk jomfruolivenolie
3 fennikler med rod skåret i supertynde skiver
2 -3 løg skåret i supertynde skiver
2 spsk havsalt
½ spsk friskkværnet sort peber
120 ml Pernod
500 g modne tomater - eller 1 dåse flåede tomater med saft {400 g)
5 dl vand (evt. ekstra vand)
2 dl fløde

 

1. Kom jomfruolivenolie i en mellemstor gryde. sauter fennikel og løg med havsalt og peber i 30 minutter. uden at det brænder på og tager imod farve, men så smagen kommer ud af grøntsagerne.
2. Skru op for varmen og tilsæt Pernod, kog væsken ind igen.
3. Tilsæt tomater og vand, og kog sagte i ½-1 time.
4. Hæld suppen gennem en fin trådsigte, sørg for at få så meget væske ud som muligt, men ingen grøntsagsklumper.
5. Hæld væsken over i en ren gryde og tilsæt fløden. Kog væsken op. smag endnu engang til med havsalt og friskkværnet peber. Der kan eventuelt tilsættes ekstra vand eller fløde.

Lammeculotte med urtegratin

(4 personer)

700 g lammeculotte
Rosmarin
1 hvidløg presset
Salt
Peber
1 dl rødvin
1 dl piskefløde
lidt lammefond (pulver)
2 ts balsamico
Maizena
Urtegratin (til 6)
2 porrer
2store skalotteløg
250 gr champignon
smør
2 æg
2 æggeblommer
2 dl piskefløde
Salt peber
Rosmarin
Timian
600 g kartofler
Olie

Tænd ovn på 200º. Rids lammeculottens fedt. Skær de tydeligste sener af på bagsiden. Gnid med hakket rosmarin og hvidløg. Brun fedtsiden tørt på panden.
Læg i ovnfast fad i ovn ca 20-25 min med rødvin i bunden. Hviler overdækket ca10 min.
Skæres i tynde skiver Lav sovs af rødvinsfonden, piske, lidt lammefond, balsamico. Suppler om nødvendigt med vand eller rødvin. Jævn med Maizena.
Ovnsteg kartofler i både vendt i olie og salt ca 30 min ved 200º.
Porrer, svampe og løg renses og skæres i små stykker og brunes let i smør på panden.
Lægges i små smurte portionsforme eller et større ildfast fad. Æg, æggeblommer og piskefløde med salt og peber samt finthakkede krydderurter røres sammen og hældes ovenpå. Bages ca 25 min ved ca 200-225º.  

Daddelkage med mørk karamelsauce

(8 personer)

 250 g friske dadler
1 tsk. Natron
125 g blødt smør
180 g mørk muscovadosukker
2 æg, str. XL
180 g hvedemel
1.tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
1 knsp. Havsalt
Karamelsauce
1½ dl piskefløde
 50 g smør
125 g mørk muscovadosukker
3 spsk. lys sirup
2 knsp. Havsalt

Tænd ovnen på 180°. Hak dadlerne groft, og drys natron over. Hæld 2 dl kogende vand på, og lad dadlerne stå i ca. 5 minutter. Indtil de er blevet bløde og mosede i konsistensen,
Blend blandingen, til den er glat. Alternativt kan du bruge en gaffel til at mose dadlerne helt ud og derefter køre dem igennem en si.
Pisk smørret med muscovadosukkeret, til det er lyst og luftigt. Det tager ca. 5 minutter. Rør æggene i 1 efter 1, og sigt så mel, bagepulver, kanel og salt i.
Vend til sidst forsigtigt daddelblandingen i dejen.
Hæld dejen i en smurt form, Ø 25 cm, og bag kagen i ovnen ca. 35 minutter ved 180°. Brug blot en almindelig springform.


Karamelsauce:

Bland fløde, smør, muscovadosukker, sirup og salt i en tykbundet gryde, og bring det I kog under omrøring. Lad det smålkoge i ca. 5 minutter, tll saucen er tyknet lidt og er ensartet i konsistensen. Server kagen ved stuetemperatur med den lune karamelsauce over.


TIP Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, kan du også servere en kold kugle vaniljeis til kagen. Det smager skønt sammen med den kolde karamelsauce.

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden