Jordskoksuppe med persillemarinade

(4 personer)

150 g  jordskokker / kartofler
¼ æble 
¼  løg
1 tsk  olivenolie
2½ dl hønsebouillon
½ fed fintsnittet hvidløg
¼ tsk tørret timian
¼ dl fløde
 10g usaltet smør

 PERSILLEMARINADE:
1 spsk squash skåret i små tern
1 tsk olivenolie
1 lille dusk frisk persille
citronsaft
salt

SUPPEN:
Skær jordskokker, skrællede kartofler, æble og løg i små tern.
Svits ternene i olivenolie i en gryde.
Tilsæt hønsebouillon, fintsnittet hvidløg og timian.
Læg låg på gryden og kog til jordskokkerne er møre.
Blend suppen med fløde og smør til suppen får en cremet konsistens.
Sigt suppen tilbage i gryden og varm op igen.

PERSILLEMARINADEN:
Svits de små tern af squash i olivenolie til de bruner let.
Grovhak persillen og vend den i squashblandingen.
Smag til med citronsaft og salt.
Server suppen i en varm, dyb tallerken med persillemarinaden i midten af suppen og eventuelt med brød.


Helstegt kalvemørbrad og svampesaute med spidskål og romescosauce

(4 personer)

svampesaute:
250 g svampe, f.eks. shiitakesvampe eller champignon
1 rødløg
2 fed hvidløg, finthakket
½ spidskål
revet citronskal
lidt citronsaft
½ dl persille, grofthakket
600 g kalvemørbrad (chateaubriand, midterstykket)
Salt og kværnet peber
25 g smør
5 fed hvidløg
1 håndfuld timian

kartofler
romescosauce:
3 peberfrugter
2 - 3 blommetomater
80 g. mandler
1 løg
3 fed hvidløg.
½ stk. rød chili.
1 tsk. røget paprika
½ dl sherry eddike kan erstattes af balsamico
1 – 2 dl. olivenolie
Salt og peber


Kalvemørbrad:

Krydr kalvemørbraden med salt og peber og lad det trække i 15 minutter.

Giv hvidløgsfed med skal et bank med en palet for at få smagen ud af hvidløget. Varm en pande op med smør. hvidløgsted og frisk timian og lad det bruse op.

Brun kødstykket på alle sider. Korn det i en passende bradepande og hæld smør, hvidløg og timian over kødet.

Steges i ovnen ved 200°c indtil kernetemperaturen er 55°C - cirka 20-25 minutter. Det er vigtigt, at stegetermometeret er stukket ind i midten af kødet. Tag kødet ud af ovnen og dæk det til med folie. Lad det trække i 15 minutter


Svampesaute
Rens svampene og skær dem i skiver. Pil og snit rødløg og hvidløg i skiver. Steg rødløg og svampe møre på en pande med olivenolie og krydr med hvidløg, salt og peber. Tilsæt groft snittet spidskål og sauter et par minutter mere, inden du krydrer med citronskal, citronsaft og hakket persille.

Romescosauce:

1. Sæt ovnen på grill og læg peberfrugterne i ovnen i 20 – 25 minutter, hvor de vendes efterhånden som siderne bliver sorte.
2. Læg dem derefter i en frostpose eller lufttæt beholder i 15 minutter.
3. Pil dernæst det forkullede skind af og fjern kernerne og skær i grove stykker. Tip: Skyl peberfrugterne under en rindende hane for, at befri dem for kerner.
4. Rist mandlerne ved svag varme på en pande. Pas på de ikke bliver sorte.

5. Skær tomaterne i tern og hvidløget i skiver.

6. Steg løg i tern.

7. Kom alle ingredienser, undtagen olivenolien i en blender, hvor de blendes.

8. Hæld nu langsomt olivenolien i romesco saucen mens den blendes. Tjek om saucen mangler mere olivenolie når halvdelen er hældt i.
9. Smag til med evt. mere sherry eddike, salt og peber.

10. Varm op eller server kold.


Skær skiver af mørbraden og anret det sammen med svampesaute med spidskål og kartofler.

Appelsinmousse med karamelappelsiner

(4-6 personer)

 3-4 store usprøjtede appelsiner
200 g flødeost
125 g sukker
2 store pasteuriserede æggehvider fra økologiske æg
2 dl piskefløde
 

Riv skallen af alle 3-4 appelsiner fint ned i en stor skål. Tilsæt flødeost og 25 g af sukkeret, og rør det hele grundigt sammen.

Pisk æggehviderne stive med en elmikser i en stor, ren skål. Pisk 25 g af sukkeret i med en skefuld ad gangen, så du får en glat, blank marengsmasse. Vend massen let men grundigt i flødeosten. Pisk fløden til blødt skum, og vend også den i. Fordel moussen i glas eller dessertskåle, og lad den trække i køleskabet i flere timer, gerne natten over.
Gør imens appelsinerne klar. Fjern al skallen fra hver appelsin således: Skær en skive af top og bund, så den kan stå på højkant.
Skær derpå både den gule og hvide skal af i strimler oppefra og ned med en skarp kniv, så der til sidst ikke er nogen skal tilbage på frugten.
Skær derefter de trekantede appelsinfileter løs fra deres hinder en ad gangen, og lad dem falde ned i en skål sammen med den saft, der løber fra. Si derefter appelsinsaften fra skålen ned i en anden skål, og pres også den sidste saft ud af appelsinhinderne - du skal bruge mindst ½ dl saft, gerne op til 1 dl. (Pres endnu en appelsin, hvis der ikke er nok.)

Hæld de sidste 75 g sukker og ¼ dl vand i en lille tykbundet gryde (gerne med lys bund, så du kan holde øje med karamellens farve).
Varm vandet langsomt op under omrøring, til sukkeret er helt opløst. Bring det derpå i kog, og lad det bulderkoge i et par minutter, til du har en gyldenbrun karamel. Tag karamellen af varmen, så snart den er klar, og hæld forsigtigt appelsinsaften i (den vil bruse voldsomt op).
Rør nu karamel og appelsinsaft sammen til en jævn sirup, og varm den eventuelt op igen for at opløse de klumper, der måtte have dannet sig.
Lad siruppen køle af i 10 minutter, og hæld den derpå over appelsinfileterne.
Lad karamelappelsinerne køle helt af, og stil dem i køleskabet.

Hæld karamelappelsinerne og deres bittersøde saft over appelsinmoussen inden servering.


 

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden