Salat med grape og lynstegt havtaskekæbe

(4 personer)

100 g feldsalat
2 røde grapefrugter
500 g havtaskekæber
1 avocado
½ rødløg
l spsk olivenolie
1 spsk smør
salt og peber
Dressing:

½ lille rød chili
½ tsk limeskal
2 tsk limesaft
1 tsk lys muscovadosukker
2 spsk olivenolie


Læg feldsalaten i blød i iskoldt vand i 15 min. for at opløse evt. sand omkring de små rødder. Rens den og tør den varsomt. Skræl skrællen af grapefrugterne med en skarp kniv og skær derefter grapefileterne ud.

Fjern hinden fra alle haveaskekæberne. De varierer meget i størrelse, små skæres i halve og score i mindre bidder. Smør havtaskekæberne grundige med olie på alle sider og krydr let med salt og peber.

Lige inden servering: Del avocadoen i fire og skær hver kvarte i tynde skiver på skrå.

Pil skallen af løget og skær der i helt tynde både.
Rist havtaskekæberne på en meget varm pande (hvis du har en teflongrillpande bliver det ekstra flotte) i ca. 1 min. på hver side. Dressing: Rens og hak chilien hele fint. Rør den med limeskal og saft samt sukker til dette er opløst. Rør olien i til en jævn dressing.

Anret mellem hinanden og dryp rigelig dressing over.

TIPS: Der kan også bruges kammuslinger eller jomfruhummerhaler.

 

Lam med selleripure og kastanjesauté med æbler og løg

(4 personer)

2 lammeculotter (a 400 g)
salt og friskkvæmet peber
4 hvidløgsfed
6 kviste frisk timian
Selleripuré:
500 g knoldselleri
50 g smør
ca. 1 dl piskefløde
salt og friskkværnet peber
Kastanjesauté:
240 g kogte kastanjer fra dåse
2 røde æbler
2 bananskalotteløg
100 g østershatte
25 g smør
1 spsk. rapsolie
3 kviste frisk timian
salt og friskkværnet peber

Rids fedtkanten på culotterne, og steg dem med fedtsiden nedad på en meget varm pande. Vend culotterne, når fedtet er gyldent, og steg dem i 2 minutter på den anden side. Læg dem i et ovnfad, og krydr med salt og peber. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i halve. Læg hvidløg og timian i fadet, og steg culotterne færdige i en 200° varm ovn i 10-15 minutter, alt efter hvor røde de ønskes. Tag dem ud, og lad dem hvile i 5 minutter.

Selleripuré: Skræl sellerien, og skær den i terninger. Kog den i vand i ca. 25 minutter, til den er meget mør. Hæld vandet fra. Brun smørret i en kasserolle, og blend smør og selleri i en foodprocessor eller med en stavblender til en jævn masse. Rør fløde i, til konsistensen er som en let tyk pure, og smag til med salt og peber.

Kastanjesauté: Halver kastanjerne. Skyl æblerne, og skær dem i tynde både. Pil løgene, og skær dem i både. Rens svampene med en børste, og skær dem i grove stykker. Rist blandingen let i smør og olie på en pande, og krydr godt med timian. salt og peber. Server kødet med selleripuré og kastaniesauté

Tærte med ricotta og syltet appelsin

(6 personer)

Tærtebund:
100 g smør
50 g sukker
2 æggeblommer
¼ tsk salt
½ vaniljestang (kornene)
50 g mandelmel
200 g fint hvedemel [flute/ pizza)
Syltede orangeskiver:
2 økologiske appelsiner
300 g sukker
4 dl vand
1 dl brun rom
Ricottacreme:
1 æggeblomme
1 helt æg
2 spsk sukker
1½ spsk brun rom
250 g ricotta
½ dl piskefløde
skal fra 1 øko appelsin

 

Tærtebund: Bland smør, sukker, æg, salt og vaniljekorn sammen. Bland mel og mandelme! og arbejd det hurtigt ind i dejen uden at ælte for meget. Rul dejen tyndt ud, beklæd en tærteform med løs bund (ca. 22 cm) med dejen og pres den forsigtigt helt ud i kanten. Rul med kagerullen hen over kanten af formen, så overskydende dej skæres væk.

Sæt bunden i fryseren ½ time. Tænd ovnen på 175°. Læg et stykke smurt stanniol med den smurte side nedad over bunden og op langs siderne og bag den ca. 30 min., til kanten er gylden. Fjern stanniolen og bag, til hele bunden er bagt (ca. 15 min.). Lad bunden køle af.

 

Syltede orangeskiver: Skær appelsinerne i tynde skiver. Bland sukker, vand og rom i en gryde og bring det i kog. Tilsæt appelsinerne og lad dem simre ved ganske svag varme i 2 timer. Lad dem køle af og trække i lagen til dagen efter.

Ricottacreme: Pisk æg, sukker og rom sammen. Rør ricottaen igennem og rør det i æggemassen sammen med fløden. Riv den yderste orange skal af appelsinen og rør den i. Fordel massen i tærtebunden og bag den 15 min. ved 175°. Lad den køle helt af.

Lige inden servering: Dræn lagen fra appelsinerne. Kog den evt. lidt ind. Skær tærten ud og dekorer hvert stykke med appelsinskiver. Giv lidt ekstra lage omkring hvert stykke.


 

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden