Pastaret med kammuslinger og persillepesto

(4 personer)

500 g spaghetti
250 g kammuslinger
3 spsk saltet smør (Til at stege kammuslingerne i)
50g bredbladet persille, kun bladene
2 spsk kapers i salt, skylles under koldt vand
50 g pinjekerner
1 fed hvidløg, pillet (gerne syltet)
Skallen af en citron (økologisk)
1 – 1 1/2 dl ekstra jomfru olivenolie
Salt og friskkværnet peber

 

 

Smelt smørret i en pande og steg kammuslinger i 1 minut på hver side. Læg kammuslingerne til side.
Læg persille, pinjekerner, kapers og hvidløg i en foodprocessor.
Blend, mens du tilsætter olivenolien i en tynd stråle.
Hæld persillepesto over i en stor skål og bland den med kammuslinger og citronskal.
Smag til med salt og peber.
Kog spaghettien i saltet kogende vand, indtil den er kogt al dente. (kog 1 minut mindre end pakken foreskriver)
Når pastaen er kogt, dræner du den, hælder den tilbage i gryden og vender persillepesto og kammuslinger i.
Varm det hele i 3-4 minutter under lav varme, mens du forsigtigt vender det rundt i gryden.
Smag til med salt og friskkværnet peber og servér straks!
 


Kalveruller med svampefyld

(4 personer)

8 tynde skiver kalvekød
150g smør
3 spsk battuto (lige dele finthakket løg, hvidløg, selleri, gulerod og pancetta)
100g tørrede rørhatte, udblødt i varmt vand i mindst 30 minutter
4 spsk hakket persille
1 æg
8 spsk rasp
200g frisk revet Pecorino romano eller parmesan ost
Lidt mel til at drysse over – blandet med salt & peber
2½ spsk frisk timian (kun blade), haket
½ spsk frisk hakket salvie
250ml tør hvidvin
 

Smelt halvdelen af smørret ved svag varme og tilsæt battuto og steg indtil løgene er bløde.
Hak svampene og kog i cirka 10 minutter, indtil væsken er helt fordampet.
Lad svampene afkøle.
Efter afkøling, tilsæt æg, persille, rasp og ost og rør godt rundt.
Skær kalvekødet i helt tynde skiver, (eller få slagteren til det….).
Giv kødet et drys salt og frisk kværnet peber.
Læg fyldet på den øverste halvdel af kalvekødet – og rul. Hold kødet lukket med en kød nål eller et stykke madsnor.
Vend rullerne i det krydrede mel.
Varm resten af smørret i en stor pande og brun rullerne til osten i rullerne er smeltet.
Fjern tag rullerne fra panden og stil dem til side tildækket, for at holde på varmen.
Tilsæt vin, timian og salvie til panden og lad det simre let – væsken skal reduceres til en sauce.
Og så er du klar til at servere!
 

Ingredienser til Tomat salat:
5 modne tomater, skåret i både
200 g mozzarella ost, skåret i tern
12-15 sorte oliven
75 ml ekstra jomfru-olivenolie
75 ml balsamico
En håndfuld frisk basilikum, hakket
Salt
Friskkværnet peber


Tilberedning af Tomat salat:
Bland tomater, mozzarella, olie, balsamico, basilikum og salt og peber i en skål.
Vend det hele sammen og lad din tomat salat hvile i ca. 20 min.
Serveres på stort fad pyntet med sorte oliven – evt. med et stykke friskbagt brød. Og så er din lækre tomatsalat klar til servering!
 

Foccacia

450 g mel
1 tsk salt
7,5 g tørgær
3 spsk ekstra jomfru-olivenolie
300 ml lunkent vand
½ tsk groft havsalt
3-5 spsk ekstra jomfru-olivenolie
groft salt
 

Rør salt og gær i sammen med melet i en stor skål.
Bland vandet med 3 spsk olie – blandingen hældes ned i en fordybning i midten af melet.
Lidt efter lidt blandes melet sammen med olie og vand. Brug hænderne til at blande, indtil du får en ret klæbelig dej.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt i ca 10 minutter eller indtil dejen er glat og smidig.
Drys overfladen af dejen med lidt ekstra mel, hvis det er nødvendigt, men prøv ikke at tilføje for meget, da dette vil gøre dejen tør.
Form dejen til en kugle og læg den på en smurt bageplade.
Rul eller tryk dejen ud på bagepladen, til den får en tykkelse på ca. 2 cm.
Dæk bagepladen til med et rent viskestykke og til hævning et lunt sted i ca 45 minutter.
Forvarm ovnen til 230ºC
Hæld lidt lunkent vand i en kop. Dyp fingrene ned i vandet og tryk dem ned i dejen, så du får nogle dybe huller på hele overfladen af dejen
Dyp fingrende i vandet, hver gang du laver nye huller i dejens overflade.
Pensel 3-5 spsk. olivenolie på brødet – og giv et drys groft salt.
Bag dit italienske focaccia i ca. 15 minutter eller indtil den er gylden brun.
Læg foccacia brødet over på en rist til afkøling i 15 minutter.
Brødet “brydes” i portionsrette stykker, og du er klar til at servere!

Italiensk chokoladekage

(6 personer)

4 æg – gerne pasteuriserede
125 gr. sukker
1 tsk vaniliesukker eller kornene fra ½ vaniliestang
175 gr. hvedemel
200 gr. mørk chokolade (70% helst)
85 gr. smør + en smule til at smøre formen
 

Pisk æg, sukker, og vaniliesukker lyst & luftigt.
Smelt smør over svag varme i en gryde. Smørret må ikke tage farve!
Smelt chokolade i et vandbad.
Rør chokolade og smørret sammen, inden det afkøler.
Rør smør og chokolade blandingen sammen med æg og sukkerblandingen.
Sigt melet ned i dejen lidt efter lidt, mens du rører forsigtigt rundt.
Smør bageformen. Formen må ikke være for stor – brug evt. en 24 cm springform.
Bag i ovnen i 25-30 minutter ved 175 grader. Kagen skal være gennembagt, men samtidig “svampet” og “tung”.
Pynt evt. med lidt flormelis inden servering!
 

 

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden