Tigerrejer med mango og vandkastanjer

(2 personer)

8 tigerrejer pillede

1 spsk jomfruolivenolie

havsalt

friskkværnet sort peber

Salat:

¾ mango  skåret i skiver

½ bdt. frisk koriander plukket

1 spsk frisk ingefær, skrællet og fintrevet

8 vandkastanjer, skrællede og skåret i tynde skiver

2 forårsløg skåret i skiver

1 tsk grøn chili skåret i små terninger (brunoise)

1 bok choi blancheret og skåret i grove stykker

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

havsalt

friskkværnet sort peber

saft af 1 lime

1. Sauter tigerrejerne i 5 minutter på en varm pande med jomfruolivenolie. Krydr med havsalt og friskkværnet sort peber.

2. Bland alle ingredienserne til salaten og tilsæt de lune tigerrejer, smag til med havsalt, friskkværnet sort peber og limesaft.

 

Pizzetta med gorgonzola og sorte oliven

(6 personer)

Dej:

1 kg italiensk hvedemel tipo 00

1 fed knust hvidløg

5 dl vand

1 dl olivenolie

25ggær

25 g havsalt 

Fyld:

400 g gorgonzola

1 håndfuld sorte, udstenede oliven

1 lille bundt frisk salvie

12 tynde skiver parmaskinke eller pancetta (italiensk bacon).

parmesan

 

Kør mel, hvidløg, vand, olie og gær i 10 minutter på røremaskine uden salt. Tilsæt salt, og kør videre i 5 minutter.

Eller ælt dejen grundigt sammen med hænderne på et melet bord. Rul dejen tyndt ud i seks cirkler - pizza style.

Fordel fyldet; først smuldret gorgonzola, derpå oliven og salvieblade, øverst parmaskinke flået i passende stykker.

Dryp godt med olivenolie, lidt havsalt og frisk peber.

Bag pizzettaerne ved 225º i ca. 8-10 minutter.

Kom lidt frisk salvie og friskrevet parmesan på lige inden servering.


Bourbon-pecan-tærte med banan-is

(6-8 personer)

MØRDEJ

170 g hvedemel

90 g koldt smør skåret i små terninger

1 knivspids havsalt

50 g flormelis

2 æggeblommer

1 spsk smeltet smør til pensling af formen

2 spsk rørsukker til formen

FYLD

260 g hele pecannødder 2 spsk smør

1/3 polynesisk vanillestang halveret og skrabet fri for korn (kun kornene skal bruges)

230 ml mørk sirup

½ tsk havsalt

6 spsk bourbon whisky

2 hele æg

 

BANAN-IS

4 meget modne bananer

½ l sødmælk

½ l fløde

1/3 polynesisk vanillestang halveret og skrabet fri for korn (begge dele skal bruges)

150 g rørsukker

12 æggeblommer

 

 

1. Blend alle ingredienser til mørdejen i foodprocessor et par minutter, så der opstår små brødkrummer. Tag dejen ud og ælt den sammen. Stil den på køl et par timer. Pensl en kageform med smeltet smør og drys hele vejen rundt med rørsukker, stil den på køl.

2. Beklæd formen med ½ cm tyk dej og stil den atter på køl i 30 minutter. Blindbag mørdejen 15 minutter ved 180°.

3. Til fyldet ristes hele pecannødder på en tør, hed pande eller i ovnen.

4. Smelt smør, vanillekorn og stang, mørk sirup, havsalt og whisky i en gryde. Tag gryden af varmen og pisk de hele æg i massen.

5. Fordel pecannødderne i den forbagte bund og hæld sirup henover. Bag tærten i en 160° varm ovn i 15-20 minutter, indtil den er lettere fast, men ikke stenhård.

6. Bananer, mælk, fløde, vanillestang og vanillekorn kommes i en gryde. Bringes i kog og simrer 1 time. Afkøles natten over med de hele bananer i.

7. Blend væsken og passer den gennem en sigte.

8. Pisk rørsukker med æggeblommer, til det er hvidt og skummende.

9. Varm bananvæsken op og tilsæt lidt af den varme væske til æggemassen. Pisk og hæld det hele tilbage i gryden og leger, indtil massen er så tyk, at den kan dække bagsiden af en grydeske. Afkøl og kør i ismaskine.

 

 

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden