(6 personer)
|
300 g hvidt krabbekød 1 skalotteløg, pillet og finthakket en lille håndfuld koriander,
bladene hakket havsalt og sort, friskkværnet peber et skvæt limesaft |
SALSA: saft af 1 lime |
Søde og knasende sprøde icebergsalatblade fungerer som 'wraps' i denne forfriskende forret. Alle ingredienserne - krabbefyldet, salatbladene og salsaen - kan tilberedes på forhånd, så de lynhurtigt kan sættes sammen inden serveringen. For at mangoen kan holde sig frisk og velsmagende, vil jeg dog foreslå, at du blander den i salsaen sammen med mynten i allersidste øjeblik.
Kom krabbekødet i en skål og undersøg det for små skalrester med fingerspidserne. Tilsæt chili, skalotteløg og koriander og bland det med en gaffel. Rør sennep i mayonnaisen, og tilsæt så tilpas meget mayonnaise til krabbeblandingen, at den hænger sammen. Drys med salt og peber og tilsæt limesaft efter behag.
Bland ingredienserne til salsaen i en skål - minus mango og mynte. Drys med en lille smule salt og peber.
Skil icebergsalaten i blade og skær dem til i siderne, så de bliver 10-12 cm brede. Bred forsigtigt salatbladene ud på et skærebræt, læg en stor spiseskefuld af krabbefyldet i den ene ende af hvert salatblad og rul dem sammen om det. Læg rullerne på et fad med sammenføjningerne nedad. Fortsæt på denne måde, indtil alt krabbefyldet er brugt.
Rør mango og den strimlede mynte i salsaen lige inden servering og fordel den på et stort fad. Arranger krabberullerne oven på salsaen. Dryp lidt olivenolie over rullerne, drys med salt og peber og server straks.
(6 personer)
|
1,25 kg
udbenet lammesaddel 20-22 skiver parmaskinke, Ialt ca. 200 g olivenolie til stegning |
FYLD: 30 g
pinsekerner |
En lammesaddel består af to stykker mørbrad fra hver side af ryggen, og når benet i midten fjernes, opstår der et naturligt hulrum, der er som skabt til at komme fyld i. Få din slagter til at udbene lammesadlen og bed om at få benene med, så du kan koge fond på dem. Fyldet af ristet spidskommen, abrikos og pinjekerner passer perfekt til det møre lammekød.
Skær lammesaddelen
til i begge ender så den kan rulles sammen til en pæn cylinder (brug det
afskårne kød til en anden ret).
Rist hel spidskommen på en tør pande og ryst den en gang imellem, indtil de
begynder at dufte. Knus dem let i en morter sammen med en smule havsalt og peber
og gnid så lammesadlen med halvdelen af blandingen.
Hak abrikoser og pinjekerner fint til fyldet (eller kør dem til en tyk pasta i en foodprocessor med tænd/sluk-knappen). Skrab det så ned i en skål og rør brødkrummer, olivenolie, lidt saft og peber og den resterende spidskommen i.
Læg skinkeskiverne på et stort stykke film i et rektangel, så de overlapper hinanden - tag to af skiverne fra (rektanglet skal kunne nå rundt om lammesadlen). Læg den udbredte lammesaddel oven på parmaskinken, drys med salt og peber og fordel fyldet i hulrummet (måske skal du ikke bruge det hele). Fold lammesadlen ind over fyldet, pak det hele ind i parmaskinken og filmen og rul det til en fast cylinder. Stil det i køleskabet en times tid.
Tænd ovnen på 180°. Fjern filmen fra lammesadlen. Luk enderne med de to sidste skiver parmaskinke, så fyldet ikke løber ud. Bind snore om cylinderen med 2-3 cm's mellemrum - kun så tilpas stramt, at den ikke åbner sig under stegningen.
Varm olivenolien
op til høj varme i en stor, ovnfast stegepande. Brun lammekødet 3-4 minutter på
hver side. Vend sammenføjningen nedad, stil panden i ovnen 35-40 minutter og
dryp kødet efter ca. 20 minutter.
Kødet er færdigstegt, når det giver efter for
et let tryk og er lyserødt i midten.
Lad det hvile et lunt sted 10-15 minutter.
Skær det i tykke skiver og server med stegesky og tilbehør.
TIPS: Overskydende fyld kan formes til små boller, vendes i brødkrummer og steges sammen med lammekødet de sidste ca. 20 minutter.
(6 personer)
3 fed finthakket
hvidløg
olivenolie til stegning
½ rød chili, renset og finthakket
50 g pinjekerner
750 g babyspinat, skyllet
havsalt og friskkværnet, sort peber
Sauter hvidløgene
i en stor gryde i 1 minut, indtil de er gyldne, og tilsæt chili og pinjekerner.
Ryst gryden over middelvarme, indtil pinjekernerne er jævnt ristet og gyldne.
Tilsæt en håndfuld spinatblade, vent, til de falder sammen, og tilsæt så en ny
håndfuld.
Drys med rigeligt salt og peber og server straks.
(6 personer)
6-8 middelstore
rødløg
20 g usaltet smør
1 spsk olivenolie
et par kviste
rosmarin
havsalt og friskkværnet, sort peber
5 spsk balsamico
Tænd ovnen på
140°. Pil løgene og skær den øverste tredjedel af, så løgringene kommer til
syne.
Varm smør og olivenolie i en tykbundet, ovnfast gryde, anbring løgene i gryden
med snitfladen nedad og sauter dem 4-5 minutter, indtil de er gyldne. Tilsæt
rosmarin og drys løgene med salt og peber.
Kog gryden af med balsamicoeddike, dæk den til med alufolie og sæt den i ovnen.
Fjern alufolien efter ca. ½ time og vend løgene, så snitfladen vender opad. Stil
gryden tilbage i ovnen i 1-1¼ timer, indtil løgene er møre. Kig til løgene efter
30-45 minutter og tilsæt yderligere et par spiseskefulde vand, hvis balsamicoen
er fordampet. Løgene er færdige, hvis du kan stikke en lille kniv i det største
af dem, uden at den møder modstand. Hæld den sirupsagtige glacé over løgene og
server dem varme.
(6-8 personer)
|
300 g sød tærtedej mel til udrulning flormelis til pynt
|
TÆRTEDEJ: 300 g mel 200 g smør 100 g sukker 1 æg
|
Engang var en god citrontærte kendetegnet på en fremragende dessertkok, og sådan en tærte stod på menuen i alle fine restauranter. Hemmeligheden består i at bage tærten ved meget lav varme, så citroncremen ikke bobler op og sprækker, når den stivner. Cremen bliver mere fast, efterhånden som den køler af.
Rul dejen på et let meldrysset bord og læg den i en springform på 20 cm. Lad den overskydende dej hænge ud over kanten. Stil den i køleskabet ca. 20 minutter.
Tænd ovnen på 190°. Dæk dejen med sølvfolie eller bagepapir og fyld springformen med tærtebagekugler eller kikærter. Forbag tærtebunden i 15 minutter - siderne skal lige netop få farve. Fjern bønnerne og papiret og bag tærtebunden yderligere 5 minutter, indtil dejen er fast og gylden. Skru ovnen ned til 110°.
Pisk æg, æggeblommer og sukker sammen i en skål og rør piskefløden i. Tilsæt til sidst citronsaften (som vil få cremen til at tykne), og si citronfyldet ned i en stor kande. Hæld halvdelen af fyldet i tærtebunden og stil springformen på ovnens nederste rille. Træk bagepladen halvvejs ud uden at springformen tipper - og hæld resten af fyldet i. Skub forsigtigt bagepladen ind igen og bag tærten 50-60 minutter, indtil fyldet næsten er stivnet. Skær den overskydende dej væk og lad tærten køle helt af.
Drys et pænt lag flormelis på overfladen. Skær tærten ud med en varm kniv og server stykkerne, som de er, eller med cremefraiche til
TIPS: Giv tærten en professionel 'finish' med en køkkenbrænder, så flormelissen karamelliserer og overfladen far et crème brùlée-agtigt 'look'