Forret
pandestegte miniblæksprutter med citron og pangrattato
4 forretter eller 2 hovedretter
| olivenolie 1-2 friske røde chilier |
4 rensede
miniblæksprutter, skær fangarmene af i ét stykke |
| 6 letknuste fed hvidløg | ½ citron, skåret i meget tynde skiver |
| 2 store håndfulde tør brødkrumme havsalt og friskkværnet sort peber |
1 håndfuld bredbladet persille |
Kom 6 spsk olivenolie i en tykbundet pande.
Prik chilierne med en gaffel eller
kødnål og kom dem i panden sammen med hvidløg og brødkrumme. Giv det 2-3 min.
under omrøring, til brødkrummen er gyldensprød.
Krydr den med lidt salt og peber
og lad den dryppe af på køkkenrulle, så holder den sig sprød.
Tør panden med
lidt køkkenrulle og stil den tilbage på blusset.
Hæld et bløp olivenolie i, krydr blæksprutter og fangarme med salt og peber og
læg dem på den hede pande sammen med citronskiverne. Hvis der ikke er plads til
dem alle sammen på en gang, steger du dem bare i flere hold; det er bedre end at
stuve dem sammen.
Steg dem ca. 1 min. på den ene side, til de er gyldne, vend dem og giv dem 1 min.
på den anden side også. Citronskiverne tager hurtigere farve end blæksprutterne,
så vend dem og tag dem af panden, når de ligner dem på billedet Små blæksprutter
burde have fået nok nu, men hvis de er større, skal de stege lidt længere.
Tag panden af varmen og fordel blæksprutter, fangarme og citronskiver på
tallerkenerne.
Drys persillen og den sprøde, chilikrydrede pangrattato over og server retten
med en let rucolasalat og et glas kold hvidvin.
Hovedret
jægerens kyllingegryde
4 personer
|
Ingredienser 1 hel
kylling på ca. 2 kg, eller brug en tilsvarende mængde parterede
kyllingestykker |
½ flaske Chianti hvedemel til panering ekstra jomfruolivenolie 6 ansjosfileter 1 håndfuld udstenede grønne eller sorte oliven 2 dåser (a 400 g) flåede tomater |
Fremgangsmåde
Parter kyllingen i
8 dele og krydr dem med salt og peber; læg dem i en skål. Tilsæt laurbær,
rosmarin og det knuste hvidløg og hæld vinen ved; den skal dække kødet. Lad
kyllingen trække i mindst 1 time, men hvis der er tid, bliver den endnu bedre,
hvis den får lov at marinere i køleskabet til næste dag.
Forvarm ovnen til 180°. Tag kyllingestykkerne op af skålen (gem marinaden) og
dup dem tørre. Vend stykkerne i hvedemel og ryst overskydende mel af. Opvarm en
ovnfast gryde, kom lidt olivenolie i og brun kyllingestykkerne let på alle
sider; tag dem op og læg dem til side.
Svits de skivede hvidløg og tilsæt ansjoser, oliven, tomater (del dem med
grydeskeen) og kyllingestykkerne sammen med marinaden. Bring det hele i kog og
læg et ovnfast låg på (håndtaget må ikke være af plastic), eller lav selv et låg
af sammenfoldet stanniol. Sæt gryden i ovnen i 30 - 45 min.
Skum urenheder af saucen med en hulske og rør retten godt igennem, smag den til
med salt og peber. Fisk laurbær og rosmarin op og server retten med en grøn
salat eller cannellinibønner samt masser af Chianti.
lyn-tiramisù
4 personer
Der er utallige opskrifter på tiramisu – her er en af mine favoritter. Den er virkelig nem, for jeg bruger købe-savoiardi – de skrøbelige, aflange småkager (der også sælges under navnet 'lady fingers'), som er fænomenale til at opsuge saft og kraft.
| 15 savoiardi 2 3/4 dl god, stærk, friskbrygget kaffe 4 spsk. sukker 500 g mascarpone kornene af 2 stænger vanilje |
ca. 1½ dl vin santo eller sød sherry saft og revet skal af 1 usprøjtet appelsin 100 g god, mørk chokolade (70% kakaobønner) |
Tag en serveringsskål eller et dybt fad med en diameter på 20-25 cm og læg de tørre savoiardi i bunden; det kommer sig ikke så nøje, hvordan de ligger. Rør 2 spsk. sukker ud i kaffen og hæld den omhyggeligt ud over småkagerne; man kan simpelthen se, hvordan de opsuger kaffen. Lad dem trække, mens du rører mascarponen blød med resten af sukkeret.
Tilsæt vaniljen og rør vin santo eller sherry i lidt ad gangen. Cremen skal være blød og skinnende i det. Hvis den er for tung, kan du røre 1-2 spsk. appelsinsaft i for at løsne den lidt. Hæld resten af saften over småkagerne. Fordel cremen ovenpå og riv chokoladen henover med et rivejern, eller skræl flager af den med en kartoffelskræller. Pynt desserten med fintrevet appelsinskal og opbevar den i køleskabet, til den skal serveres.