Forret

Krebsehaler med sprøde parmesanchips & salat

2-4 personer    Tilberedningstid: Ca. 20 minutter.

1-2 ps. krebsehaler

150 g friskrevet parmesan eller pecorino

1 lille courgette

1 ps. baby leaves eller sennepsalat 

50 g pistaciekerner

2 spsk. olivenolie med basilikum 

1 spsk. hvid balsamico eller hvidvinseddike

salt, peber

TILBEHØR: baguette

 

Hæld lagen fra krebsehalerne. 

Fordel parmesanen i 12 cirkler på et stykke bagepapir.

Bag osten ved 200°C i ca. 5 minutter til den er lysebrun, og sæt den til afkøling.

Skær courgetten i tynde strimler, ved først at skære den i skiver på langs, dernæst skæres skiverne i strimler på langs, og disse skæres i stykker på størrelse med tændstikker.

Bland courgettestrimler, salat og grofthakkede pistaciekerner.

Pisk olivenolie og balsamico sammen, smag til med salt og peber, og vend salatblandingen i dressingen lige inden servering.

Læg parmesanchipsene lagvis med salat og krebsehaler og server straks med lunt baguette til.

 

 

Hovedret

Lam i karry

4 personer   

Til krydderblandingen 

1 spsk. spidskommenfrø 

1 spsk. fennikelfrø

1 spsk. korianderfrø

4 kardemommekapsler

2 spsk. stærk karry

 

Til pastaen  

50 g ingefær, 

fintreven

5 fed hvidløg, fintrevne 

1 rød chili

600 g flåede tomater

Til lammekødet
1 kg lammekød, skåret i mindre stykker

3 dl vand eller lys lammefond
1 håndfuld grofthakket frisk koriander
lidt citronsaft

 

 

Krydderblandingen og pastaen

Hæld krydderblandingen i en gryde og rist den ved svag varme til lokalet begynder at blive fyldt med aromaduftene fra gryden. Tag krydderblandingen af varmen og hæld den i en foodprocessor. Blend den helt glat. Tilsæt pastaen og kør det sammen til en masse. Hæld lidt olie i en stor gryde og læg massen heri. Rist den over moderat varme i 5-6 min. Tilsæt tomater og vand og læg låg på gryden. Lad det simre i 1/2 time.

 

Lammekødet

Krydr lammekødet med salt og peber. Varm en pande med lidt olie op og rist lammet gyldent heri. Hæld kødet i gryden med tomater og krydderier. Læg låg på igen og lad det koge yderligere 1/2 time. Fjern låget og krydr med salt, peber og citronsaft. Lad hele retten indkoge til den har den tykkelse i væsken, som du ønsker.

Ved servering drysses hakket koriander ud over.

 

Køkkentip

Karryretten er varm og krydret og skriger efter at blive spist med kogte, hvide ris. Spis også lidt yoghurt naturel samt evt. mangopickles til.

 

 

Dessert

Chokolade valnøddetærte

10 - 12 personer

1 halvt bagt tærtebund

75g smør

150g flormelis

225g  mel

2 æg

Til tærtefyldet 

5 æg

260 g brun farin 

200 g glukose

130 g grofthakkede valnødder 

130 g smør

3 cl whisky

150 g valnøddemel

(helt finthakkede valnødder)

Til chokoladeganachen 

190 g mørk chokolade

 90 g sukker

2 dl piskefløde

10 g glukose

Tærtefyldet

Sørg for, at du har en tærtebund, der er klar til brug. Pisk smør og brun farin luftigt, tilsæt æg enkeltvis og rør forsigtigt sammen. Alternativt: Rør æggene sammen med farinen et ad gangen og rør godt ind imellem. Smelt glukosen ved lav varme, og hæld det langsomt over æggemassen. Vend valnødderne forsigtigt i. Hæld fyldet i en halvt bagt tærteform og bag den i ca. 30 min. ved 180°. Lad tærten køle af, inden du glaserer den med chokoladeganachen

 

Chokoladeganachen

Hak chokoladen fint. Kog sukker, fløde og glukose op, og hæld det over chokoladen. Rør med en ske, til konsistensen er glat og ensartet. Lad saucen stå og køle og blive lidt tyk, inden du bruger den. Glaser tærten og stil den på køl en time.

 

Køkkentip

Du kan sagtens skifte valnødderne ud med en anden slags nødder. Bare husk at tærten skal have stuetemperatur ved servering, så smages nødderne tydeligt. Man kan også servere tærten med en sauce af purerede, frosne brombær med flormelis, som sis og røres med et par dråber vand til en slags glasursauce.

 

 

 

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden