Muslingesuppe.

4 personer        forberedelse ca. 30 min        tilberedningstid ca. 15 min

2 gulerødder
1 porre
1 l vand eller fiskesuppe 
1 kg. muslinger
2,5 dl. fløde
2,5 dl. hvidvin
safran, salt, peber og lidt smør.

Gulerødder og porre renses og skæres i tynde staver.
Muslingerne rengøres omhyggeligt, vand/suppe bringes i kog, kom muslingerne i gryden, lad dem koge i ca. 5 min til skallerne har åbnet sig.
Si suppen fra muslingerne.
Smelt smør i en stor gryde, rist safran, gulerødder og porre et kort øjeblik. Kom suppe, fløde og hvidvin i gryden, bring det i kog, smag til med salt og peber, kom de åbne muslinger i gryden.
Varmes til kogepunktet. Serveres med flute.

 

Slethvar og jomfruhummer med purløg.

4 personer        forberedelse ca. 45 min         tilberedningstid ca. 15 min

4 stk. slethvarfileter á ca. 150 g
12 jomfruhummere
500 g. spinat
12 stk. grønne asparges 
1 fed hvidløg
100 g smør
Flødesauce med purløg:
150 ml creme fraiche 38%
½ citron
½ bdt purløg
salt og peber
Vinaigrette:
50 ml olivenolie
60 g skalotteløg, hakket
1 spsk purløg
100 g tomattern
50 g trompetkantareller
koriander stødt,
 salt og peber
  1. Tag stilkene af spinatbladene. Vask bladene flere gange og sautér dem sammen med et fed hvidløg. Pil jomfruhummerne og steg dem i smør. Skral asparges, vask dem og tilbered dem i kogende saltet vand (ca 1 min). Lad dem dryppe af.
  2. Bring vand i kog i en stor gryde. Læg en rist på og damp slethvarfileterne 2-3 min på aluminiumsfolie.
  3. Lad crème fraiche koge ind I en gryde. Krydr med salt og peber, tilsæt saften af en halv citron og et halvt bundt fintklippet purløg. Smag til. Tilbered vinaigretten af de ovenfor anførte ingredienser.
  4. Anret spinat og aspargeshoveder på tallerkenerne. Placer den vel afdryppede slethvarfilet herpå od dæk med purløgsflødesauce. Anbring jomfruhummerne mellem aspargesstykkerne og hæld vinaigretten over disse.

 

Amarettosoufflé med mandler og vanille

4 personer            arbejdstid 25 min        koge/bagetid 15 – 20 min        
ovntemperatur 220 grader

4 stk makroner
¼ dl Amaretto de Saronno
1½ dl mælk
¼ stang vanille, kornene
15 g smør
25 g hvedemel
4 æggeblommer
4 æggehvider
25 g sukker
flormelis til pynt
Mandelpuré:
75 g mandelflager
1,5 dl. mælk
2 tsk sukker

Mandelpuré:
Kom mandler, mælk og sukker i en lille gryde og bring det i kog. 
Skru ned for varmen og det snurre nogle min. Køl det lidt af og mix det sammen i en blender eller foodprocessor, det skal være mixet helt jævnt.

Smør 4 portions-souffléforme med en diameter på ca. 7,5 cm. 
Opblød makronerne i halvdelen af amarettoen. Kom en makron delt i fire i hver form.

Soufflémasse:
Kom 2/3 af mælken i en tykbundet gryde, pisk melet ud heri. 
Tilsæt vanille og smør og bring det i kog til det jævner. Tag gryden af varmen og pisk resten af mælken i. pisk den ene æggeblomme i. sæt gryden tilbage på varmen og pisk til det begynder at tykne. 
Tilsæt de øvrige æggeblommer og giv det et par min mere for svag varme. Det må ikke koge.

Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i. bland soufflémassen med mandelpureen samt resten af amarettoen.

Vend forsigtigt de piskede æggehvider i. 
Fordel soufflédejen i formene. 
Stil formene i en 220 grader varm ovn i 10 –12 min, drys med flormelis. 

Tilbage til madsiden

Tilbage til Birgits hjemmeside

Tilbage til forsiden