Grillede kammuslinger og hummerhaler med limesauce (4-6 pers.)
| 500 g kammuslinger og hummerhaler 25 g smør |
Limesauce: 1 dl hvidvin 1 dl bouillon 3 finthakkede skalotteløg ½ spsk friskrevet ingefær 2 tsk revet limeskal 2 dl piskefløde 50 g smør |
Skyl kammuslingerne under rindende vand og dup dem tørre med køkkenrulle. Sæt dem på metalspyd og læg dem til side. Smelt smørret.
Bland hvidvin, bouillon, skalotteløg, ingefær og limeskal i en gryde. Bring det i kog og lad det koge ved stærk varme uden låg, indtil der kun er halvdelen tilbage.
Hæld fløden i og lad den koge lidt ind. Tilsæt smør lidt efter lidt mens der piskes, indtil smørret er blandet i saucen.
Saucen kan opvarmes, når den skal bruges.
Varm grillen op.
Pensl muslingerne med det smeltede smør. Pensl risten med lidt olie og grill muslingerne over direkte varme 5-7 min. Vend dem et par gange.
Bloody Mary steak med tomat-peberrodssmør (4pers.)
| 2 dl tomatjuice 3 spsk vodka 2 spsk limesaft 1 spsk Worcestershiresauce 1 spsk revet peberrod 1 tsk Tabascosauce ½ tsk sellerisalt friskkværnet sort peber 4 møre oksebøffer à 200 g olivenolie salt |
Tomat-peberrodsmør: 4 spsk smør 20 g soltørrede tomater i olie, groft hakkede 1 fed hvidløg, groft hakket 1½ tsk revet peberrod 1 tsk limesaft ¼ tsk salt friskkværnet sort peber |
Bland tomatjuice, vodka, limesaft, Worcestershiresauce, peberrod, Tabascosauce, sellerisalt og peber og mariner kødet heri 1½ time i køleskabet.
Tag kødet ud ½ time før der grilles.
Bland ingredienserne til tomat-peberrodssmøret i en blender eller foodprocessor. Server ved stuetemperatur, eller køl det ned og skær det i skiver.
Pensl grillristen med lidt olie.
Tag kødet op af marinaden og dup det tørt. Pensl med olie og drys med salt.
Grill kødet over direkte varme 5-7 min. på hver side, længere hvis det skal være gennemstegt.
Serveres med tomat-peberrodssmør.
NB! Marineringstid 1½ time.
Ovnristet kartoffel og courgetfritter (4 pers.)
800 g kartofler
2 spsk olie
salt og peber
2 små courgetter
3 spsk (30 g) græskarkerner
Kartoflerne skæres i stave og lægges i en bradepande.
Olie, salt og peber kommes på.
Fadet stilles i ovnen ved 200° ca. 30 min.
Courgetterne skæres i stave og kommes i fadet med kartoflerne.
Græskarkernerne drysses over.
Fadet stilles i ovnen og steger videre ca. 15 min.
Langtidsbagte tomater 6 personer
6 tomater
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
4 skalotteløg
1 tsk sukker
persille, timian
salt og peber
Tomaterne halveres og krydres med salt og peber.
Hvidløg, persille og skalotteløg hakkes meget fint og røres sammen med timian, sukker og olie. Hældes over tomaterne.
Bages ved 90° i 3-4 timer.
Sommerens bedste kage, med en sky af marengs over mandelbunden, serveres med koldt flødeskum og friske bær.
Sommersød dessertkage med bær / marcipan-marengskage (8 personer)
300 g marcipanmasse
3 æg
2 spsk mel
½ tsk bagepulver
reven skal af ½ usprøjtet citron
2 æggehvider
85 g sukker (1 dl)
flormelis
Vintips Intet går så godt til marcipansmagen som et glas italiensk Vin Santo.
Top af side
Tilbage til forsiden
Tilbage til Birgits hjemmeside