Forret

Lyssej, rå, marineret

4-6 personer

350 g lyssej filet
2 gulerødder 
1/4 selleri

1 porre
1 citron
25 g soltørrede tomater

2 spsk kapers
½ dl olivenolie
salt, peber og sukker

  1. Gulerødder, porrer og selleri skæres fint. Citronskallen rives tyndt, og citronen presses. Soltørrede tomater skæres i små tern. Det hele blandes med olivenolie, kapers, salt, peber og sukker.

  2. Lyssejfileterne skæres i meget tynde skiver, vendes med marinaden og trækker køligt i 3 timer inden serveringen.

 

Hovedret

Farseret kyllingebryst med rodfrugttournedoser

4-6 personer

1 hanekylling 
1 skalotteløg 
2 æg
½ dl piskefløde
50 g champignon

75 g gulerod
1 dl hvidvin
olivenolie 
honning 

persille
3-4 dl fond
100 g koldt smør
salt og peber 

1. Lår og vinger skæres af kyllingen, brysterne skæres fra skroget.

2. I en blender hakkes lårkødet, hvorefter salt tilsættes. Dernæst kommes æggene i og derefter fløden. Farsen kommes i en røreskål og smages til med salt og peber. Skalotteløg hakkes, persille hakkes, gulerødder blancheres og skæres i tern, champignons skæres småt og ristes, og alt dette røres sammen med farsen, som stilles koldt i 30 min. 

3. Der gøres plads til farsen imellem skindet og brystkødet ved at stikke fingeren ind under brystskindet fra halsenden. Farsen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ind under brystskindet. Brysterne pensles med olie og drysses med groft salt og steges i ovnen 15-20 min ved 220°i et ildfast med lidt hvidvin i bunden. Et par gange undervejs pensles med lidt honning, der er varmet, så det bliver flydende. Brysterne hviler 10 min før udskæringen.

4. Saucen færdiggøres ved at hælde stegeskyen ned til 3-4 dl fond, som koges op og piskes med 100 g koldt smør i tern. 

 

Retten serveres med:

Rodfrugttournedos

200 g kartoffel
500 g selleri
100 g ost, DanskMester

3 æg
 2 spsk bulgur
frisk basilikum

smør
salt og peber

Grøntsagerne koges møre i usaltet vand, tages op og køler lidt af, inden de moses. 
Imens koges bulguren (se anvisning på pakken) i kogevandet fra grøntsagerne, der kan evt spædes med lidt ekstra vand. 
Bulguren køler af og røres derefter i grøntsagsmosen sammen med æg, revet DanskMester ost og hakket frisk basilikum. 
Rulles til en pølse i alufolie og stilles koldt, helst til næste dag, men i hvert fald til den bliver fast, hvorefter den skæres i 3 cm tykke skiver, der vendes i mel og steges et par min på hver side.

 

Dessert

Daddelkage med valnødder

Kagen er nem at lave og hører desuden til i den fedtfattige ende - lidt konfektagtig og perfekt til jul. Man kan bruge den både til dessert ledsaget af is og/eller frisk frugt og til en kop kaffe med lidt cremefraiche til. 

3 æg
100 g sukker
3 spsk mel
1 tsk bagepulver
250 g dadler (tørre eller friske)
75 g valnøddekerner 
evt. flormelis.

Pisk æg og sukker til en lys creme. 
Bland mel sammen med bagepulver og vend det i æggene. 
Hak dadler og valnødder groft og vend dem i dejen. 
Fyld massen i en velsmurt springform på ca. 20 cm og 
bag kagen i ovnens nederste halvdel ved 180° i 40-45 minutter. 
Lad kagen stå i formen 5-10 minutter, før den åbnes og stilles til afkøling på en rist. 
Pynt evt. med sigtet flormelis ved servering.

 

Top

Oversigt

Home