Forret

Grillede kammuslinger med avacado og blodgrape    4 personer 

12 kammuslinger
1 lime
1 avokado
 2 blodgrape 
Et par stilke krydderurter:
Bladpersille, kørvel eller koriander

Kammuslingerne sættes på et spyd med limeskiver. 
Avokadoen skæres i skiver på langs.
De to blodgrape skrælles og skæres i filetter. 
Filetter af avokado krydres med lidt salt og peber.
Kammuslingerne grilles eller bages i ovnen og anrettes med blodgrape og avokado.

 

Hovedret
Flæskesteg med sprød svær     Klassisk opskrift    4 personer

1½ kg skinke eller kam med svær
1 tsk salt
1 knsp peber 1 laurbærblad 1 løg
½ l kogende suppe eller vand
sovs:
4 dl stegesky 
2 spsk mel 
salt, 
peber 
kulør

Kødet gøres i stand, og sværen ridses med en skarp kniv (lad eventuelt slagteren gøre det). 
Sværen gnides med salt og peber, og stegen lægges på risten i bradepanden. 
Laurbærbladet stikkes i en af rillerne, løget pilles og lægges ned i bradepanden.
For at få sværen ekstra sprød, kan den koges 15-20 minutter før bruningen. 
Stegen lægges med sværen nedad i bradepanden, den stilles i bunden af ovnen, og der indstilles på undervarme alene, ca. ½ l vand hældes ved. 
Vandet hældes fra, når stegen skal brunes, og bruges til at hælde ved kødet efter bruningen.

Almindelig stegning. I termostatovne sættes stegen på en af de nederste riller og brunes for åben ventil ca. 20 minutter. 
Fedtet hældes fra, og ½ l kogende suppe eller vand hældes ved. Ventilen lukkes. Termostaten indstilles på 200-250° under bruning og 170° under stegning. Kødet steges 2-2½ time inkl. eventuel efterbruning 5-15 min. ved stærk overvarme, efter at skyen er hældt fra.

Langtidsstegning. Ved denne form for stegning, der kræver længere stegetid (ca. den dobbelte) end almindelig stegning, opnår man de fordele, at stegen bliver mere saftig og svinder mindre end ved almindelig stegning. 
Stegen sættes i kold ovn på en de nederste riller. Ventilen skal være lukket under stegningen, og termostaten indstilles på 170°. Stegen steges ca. 3½ time afhængig hvor tykt kødstykket er; skinken skal stege en halv timestid længere end kammen. 
Efter 3 kvarters stegning hældes fedtet fra, og der hældes ½ l vand ved. 
Den sidste halve time af stegetiden efterbrunes stegen: Skyen hældes fra, ventilen åbnes, ovnen reguleres til overvarme alene, og termostaten indstilles på 200-250°.
Skyen sis, skummes for fedt, måles og sættes over ilden. Melet pisk med lidt koldt vand-til en tynd jævning, som piskes i den kogende sky, der tilsættes eventuelt lidt kulør sovsen koges 10 minutter og smag til. Kogte grønsager eller kartofler og rødkål, eventuelt råkostsalat, gives til.

 

Ovnstegt flæskesteg med æblefyld       moderne opskrift     6 personer

1½ kg flæskesteg med svær uden ben
1 citron, skåret i halve
salt
fyld:
1 spsk smør
1 spsk olie
1 løg, hakket
3 æbler, skrællede og skåret i skiver
2 spsk salvieblade
ca.½-1 dl friske rasp
ca.½-3/4 dl mælk
knust sort peber
  1. Sådan laves fyld: 
    Kom smør og olie i en stegepande ved middel varme. Kom løgene på panden og steg dem i 3 minutter, indtil de er gyldne. 
  2. Kom æbler og salvie i panden og steg blandingen under lejlighedsvis omrøring, indtil æblerne er gyldne og møre. Tag panden af og rør friske franskbrødskrummer, mælk og peber i blandingen.  Tilpas mængden af rasp  og mælk så det bliver sammenhængende. Man kan lave en større portion uden rasp og mælk, som kan serveres som tilbehør. 
  3. Skær flæskesværen med 5 mm mellemrum.  Kog sværen i kogende vand inde i ovnen ca. 20 min
    Fordel fyldet midt på kammen. 
    Læg sværen oven på kammen og bind den med bomuldsgarn.
  4. Gnid citronsaft og salt på flæskesværen. 
    Læg stegen i et ildfast fad og sæt den i en forvarmet ovn ved 220° i 20 minutter. 
    Skru ovnen ned til 180° og steg stegen i yderligere 45 minutter, eller indtil stegen er stegt. 
    Lad ikke stegen være for længe i ovnen, da den derved bliver tør og sej. Sværen skal have lidt gril for at blive sprød. Men pas på , hold øje med den hele tiden!!
  5. Agurkesalat kan gives til.

 

Dessert

Nøddetærte med reven appelsinskal og ingefær    10 -12 personer

1 portion mørdej
3 dl piskefløde
150 g honning
reven skal af 1 appelsin
200 g sukker
300 g grofthakkede hasselnødder eller pecannødder
1 spsk reven ingefær
250 g smør (kan evt undværes)
Mørdej:
200 g mel
125 g koldt smør
  75 g sukker
2 æggeblommer (eller 1 æg)
  1. En smurt tærteform beklædes med mørdejen, som prikkes med en gaffel og stilles koldt 1 time.
  2. Fløde, honning, sukker, smør, appelsinskal og ingefær koges blankt, inden hasselnødder tilsættes og koger med i 5 min.
  3. Køler af, og nøddemassen hældes i mørdejen, og tærten bages nu 30-40 min ved 180°.

 

Aftenens vine:

Undurraga, Cabernet Sauvignon, 2002, Chile Netto  30,-
Sutter Home, Chardonnay Netto  35,-
Torre Qvarto, 2001, Italien Vinoteket  49,-
Feuerheerd's, 1993, L.B.V. Port Vinoteket 108,-

Top

Oversigt

Home